Andelslån

Andelslån header image 2

Sådan fik vi vores andelsboliglån billigste

1,769 Comments · Uncategorized

Der er mange penge at spare ved at sende e-mails rundt til de forskellige banker for at spørge hvad de tager i rente og gebyrer for et andelsboliglån. Vi sparet over 30.000 kr. bare det første år. Hvis du har andelslån i forvejen, så læs denne artikel om hvordan du genforhandler til billigere andelslån.

Vi har en god økonomi og skulle låne 1,15 mil til en andelslejlighed nord for København. Min kæreste har altid været kunde i Den Danske Bank og var meget tæt tilknyttet hendes bankrådgiver.
Hun ville helst bare låne pengene der. Jeg mente, at vi burde se på hvor vi kunne låne pengene billigst.

Derfor lavet jeg et budget efter skabelon fra Swedbank og scannet alle vigtig papirer ind. Jeg forklaret at vi var ved at købe en andelslejlighed og at vi ville høre om de kunne tilbyde et billigt andelsboliglån. Jeg vedsendte vores detaljeret budget og sagde at vi havde alle vigtige papirer parat elektronisk.

Mange af besvarelserne bare præg af at de gerne ville have en bank-rådgiver/sælger til at snakke med os før de gav os en pris. Derfor tog vi telefonen og sagde det samme som der stod i e-mailen. Nogle gav en pris i telefonen og andre pr. e-mail. Her er en liste over de svar vi fik:

Swedbank: 4,6% (af 80%, 6% af resten. 3000 kr. gebyr + 3500 vurderingsgebyr)
Arbejdernes Landsbank: 5,3 % (af 80%, 5,6% af rest)
Handelsbanken: 5,95% (af 80%, 7,5% af rest. 5000 kr. gebyr. Efterfølgende ned til 4% hvis andelsforeningen har ABF´s standartvedtægter)
Jyskebank: 6,55-9,25% (gebyr 5000 kr.)
Pensam bank: 7,4%
Nordea: 6,36% (af 80%, 9% af resten)
Nykredit: 5,35 % (af 100%, 8000 kr. gebyr, forhandle ned til 2000 kr.)
Den Danske Bank: 7,9 %
Frørup: 7,5%
Basisbank: 7,1 (af 80%, 9,55% af resten)
Spar Salling: 6,23 % (af 80%, 9,5% af resten)

En del Jyske banker kunne ikke forstå at en andelslejlighed kunne koste over en million og derfor lod vi dem lægge.

Swedbank gav det billigste tilbud på andelsboliglån og derfor holdt vi et møde med dem. Det viste sig at de var meget træge i det og det ville tage flere uge og koste minimum 3500 kr. i gebyr før de kunne give os et svar. Derfor valgte vi dem fra. De nævnte dog at man senere bare kunne flytte lånet over til dem og spare mange af deres gebyrer.

Der var derefter 3 banker tilbage som vi indledte forhandlinger med: Arbejdernes Landsbank, Handelsbanken og Nykredit.

Handelsbanken lød meget interessant, da de indledte med at tilbyde et andelsboliglån til 4% under forudsætning at de kunne godkende andelsforeningens vedtægter. Det kunne de hvis de fulgte ABF´s standardvedtægter. De var særlig interesseret i §3:

(3.2) Som andelshaver kan endvidere med bestyrelsens godkendelse optages en person eller en juridisk person, som har købt andelen på tvangsauktion som ufyldestgjort panthaver. Denne andelshaver skal betale boligafgift og andre beløb, der opkræves af foreningen, frem til det tidspunkt, hvor andelen er videresolgt. Denne andelshaver kan ikke fremleje boligen/erhvervsandelen, har hverken stemmeret eller mulighed for at stille forslag på andelsboligforeningens generalforsamling, og skal inden 6 måneder fra auktionsdagen sælge andelen til en person, som opfylder kravene i § 3 stk. 1. Såfremt andelen ikke er solgt inden 6 måneder fra auktionsdagen, overtager andelsboligforeningen salget, og bestemmer, hvem der skal overtage andel og bolig og de vilkår, overtagelsen skal ske på, hvorefter afregning finder sted som anført i § 15.

Grunden var at §3 sikret at Handelsbanken kunne sende andelsboligen på tvangsauktion og sikre sig en god pris, da de selv kunne købe og videresælge bagefter. Desværre levet §3 ikke op til Handelsbankens krav.

Vi gik videre med Nykredit, som hurtig satte gebyret ned fra 8000 kr. til 2000 kr. og tilføjet en masse ekstra gratis ydelser som f.eks. gratis platin mastercard.

Det viste sig at Nykredit kunne tilbyde det billigste andelsboliglån på 5,35 % med lån op til 100% af andelsværdien. Vi sparet 2,55% (7,9%-5,35%) eller 29325 kr. (2,55%*1,15 mil) det første år uden skattefordel.

Ved at forhandle spare vi en masse penge, men det er ikke slut endnu. Vores andelsforening er ved at lave vedtægterne om så når vi har boet i vores andelslejlighed et år og har bevist at vi kan holde vores budget, samt betale af på vores gæld, så er det tid til at forhandle igen. Denne gang forventer vi at komme ned under 4% i rente.

Hvad burde det billigste andelsboliglån koste?
Hvis man har en god økonomi, så burde der ikke være forskel på at låne i en kreditforening og et andelsboliglån. Hvis der skulle være forskel så burde det være billigerer at låne til andelsboligen, fordi bankerne med meget kort varsel bare kan hæve renten efter forgodtbefindende. Det har Den Danske Bank bevist at de gør i mange små steps og Swedbank hævet rente med 1% i et hug.

Mit råd til dig er:

  • Glem alt om følelser til din bank og bankrådgiver
  • Vælg den laveste rente + gebyr. Penge er bare tal i en computer, der er ikke forskel
  • Rente på de billigste andelsboliglån burde være under 1%, så der er massere at forhandle om
  • Brug tiden på at send emails rundt, der ligger rigtig mange penge og venter

Hvad låner du til og hvilken bank låner du af?

Hvad har du tænkt dig at gøre?

Hjælp andre med at oplyse hvor meget du har fået tilbudt af de andre banker.

Tags:

1,769 Comments so far ↓

Leave a Comment